Event
Medlemsevent: Knæk koden og få mest ud af din pension som senior
Få mest muligt ud af din opsparing – eller kom i gang, selv som senior
For nogen er pensionen allerede begyndt at blive udbetalt – mens andre endnu ikke har fået startet. Begge dele kan være svært at tale om.
Vi inviterer derfor vores medlemmer over 65 år til en medlemsaften, hvor vi sammen med rådgivere fra vores pensionspartner PFA hjælper dig med at få overblik over dine muligheder: hvornår og hvordan du bør få udbetalingerne, hvordan du kan optimere skat og fradrag – eller hvordan du faktisk kan starte en opsparing, selv sent i livet.
Denne aften dykker vi sammen ned i:
- Hvordan du kan starte en opsparing – også sent i livet – og få gavn af skattemæssige fordele.
- Hvornår og hvordan du bør begynde at få dine udbetalinger, hvis du allerede har sparet op.
- Hvordan du kan arbejde ved siden af pensionen – og hvordan det påvirker din økonomi.
- Hvordan du vælger den pensionspartner, der passer bedst til dig.
Denne aften er der ingen dumme spørgsmål. Eventet er et trygt sted at stille alt fra de små spørgsmål til de mere svære – og uanset hvad lover vi, at du går hjem klogere, med inspiration, forhåbentlig lidt mere ro i maven og konkrete svar fra PFA’s rådgivere – så du kan skabe de bedste rammer for dine seniorår, uanset hvor du starter fra.
Pladserne er begrænsede – tilmeld dig nu og vær med til at afmystificere pensionen sammen med os og PFA.
Vi opfordrer til at deltage i medlemseventet fysisk, men bor du langt væk eller er forhindret i at komme, kan du også følge eventet online. Streaminglink er tilgængeligt her på siden på dagen.
OBS! Deltager du online, skal du IKKE tilmelde dig eventet.
Vi glæder os til at se rigtig mange af jer og sammen knække koden til en god pension.