Åben Studio

Filmskuespil med Christian Dyekjær

6 gange: 22. april - 27. maj kl. 9.30-12.30
Christian Dyekjær

Christian Dyekjær

Christian Dyekjær var medstifter af den alternative filmskole Super16, hvor han i 2002 blev udklækket på det første instruktørhold. Efter flere kortfilm spillefilmsdebuterede Christian med Spilleets regler i 2007 og siden da har han instrueret spillefilmene Fugleflugten, Fantasten og Julemandens datter. På TV har han stået bag episoder af Hotellet, Hvide løgne, Guru, Grundtvig og Kald mig far.

Christian Dyekjær – IMDb

Sidste tilmelding: 28-05-2025
Kontaktperson: Karin Iwersen ( ki@skuespillerforbundet.dk )

Få professionel feedback, instruktion og sparring i dit arbejde som skuespiller med filminstruktør Christian Dyekjær.

Over 6 formiddage arbejdes der med forskellige filmscener for to karakterer. Teksten vil blive sendt ud i god tid inden.

Sammen med to spillere starter Christian med at tale om teksten, karakterne og arrangementet. Dernæst optages prøverne, der så bliver udgangspunktet for en grundig samtale om spillernes arbejde med scenen.

Christian vil fortælle om det, han ser og oplever i spillernes fortolkning samt give instruktion og feedback. Efterfølgende optages scenen igen, og der reflekteres i fællesskab over, hvordan scenen har rykket sig. Man skal regne med, at der vil være 2-3 par på gulvet hver gang.