Åben Studio

Improvisation med Ole Boisen

8 gange: 18. feb.-8. april kl. 9.30-11.30/12
Ole Boisen

Ole Boisen

Ole Boisen underviser i improvisation på teater, film- og dedikerede højskoler og har mange års erfaring som impro-spiller på teatret og i tv-programmer. Han har indspillet TV satiren “A-Klassen” for DR baseret udelukkende på improvisation. Ole er freelance-skuespiller på alle platforme og bruger impro til at holde lysten oppe og præstationsangsten nede.

https://www.oleboisen.dk/

Sidste tilmelding: 08-04-2025
Kontaktperson: Karin Iwersen ( ki@skuespillerforbundet.dk )

Improvisation i DSF Studio handler om at komme forbi trangen til at imponere, så vi med sænkede parader spiller sammen og finder på i nuet. Målet er at finde den korteste vej til autentisk nærvær, styrke parathed og sænke nervøsitet og trangen til at være dygtig. På den måde opbygges gode værktøjer til prøver, castings og jobsamtaler.

Vi arbejder med øvelser og træning inspireret af Keith Johnstone, der handler om spilleglæde og kontroltab i trygge rammer. Hjernen vil gerne styre alt. Det får den ikke lov til her. Improvisation er både poetisk, grumt, rørende og sjovt – men det er aldrig en jagt på jokes og morsomheder. Vi griner fordi der er noget på spil.

Undervisningen slutter altid af med improviserede par-scener og vi slutter forløbet på DSF med improviseret sang til improviseret musik. Alle øvelser, lege og spil er selvfølgelig frivillige igennem hele forløbet.

Kom i træningstøj for vi danser som opvarmning.

NB. tilmelding er åben indtil sidste undervisning, men tilmeld dig allerede nu!

Vikar 4/3: Per Scheel-Krüger.