Workshop

Lydbogskursus med Henrik Hartvig Jørgensen

5 dage, 6.-10. oktober kl. 10-14
Henrik Hartvig Jørgensen

Henrik Hartvig Jørgensen

Underviser Henrik Hartvig Jørgensen.

Udd. fra Skuespillerskolen v Århus Teater 1982.

Skuespiller, instruktør, teaterleder, producent, oversætter, lydbogsindlæser mm siden da.

250+ lydbøger under bæltet indenfor alle genrer.

Undervisning i indlæsning siden 2016. Indlæsningskonsulent for Lindhardt & Ringhof mfl.

 

Sidste tilmelding: 31-08-2025
Kontaktperson: Karin Iwersen ( ki@skuespillerforbundet.dk )

Lydbog for fuldt udtryk

Under kyndig vejledning af den erfarne lydbogsindlæser og indlæsningskonsulent, Henrik Hartvig Jørgensen, vil deltagere på dette kursus blive mere bevidste om deres forcer som indlæser, mens de bliver klædt på til at nuancere deres personlige udtryk.

Kurset tager udgangspunkt i den enkelte deltager og består både af individuelle og fælles sessioner, hvor man træner sammen og lytter til hinanden. Mandag til onsdag arbejdes der individuelt hjemmefra, mens torsdagen er en fælles workshop på DSF Studio. Kurset slutter med et studiebesøg fredag, hvor hver deltager får produceret tre professionelle stemmeprøver, der kan bruges til at skærpe forlagenes interesse. Efter kursets afslutning, når stemmeprøverne er blevet redigeret, sender Henrik en personlig opfølgning på mail.

Det er vigtigt, at deltagere på kurset deltager i fuldt omfang alle dage. Dagligt hjemmearbejde i et vist omfang skal forventes.