Event
Online forelæsningsrække om operaen Don Giovanni
En af mastodonterne i det klassiske operarepertoire er Mozarts Don Giovanni. Denne opera bliver spillet igen og igen over hele verden, og Operaudvalget arrangerer derfor fire online forelæsninger med efterfølgende spørgsmål og diskussion i marts og april.
Fire forskellige kapaciteter vil præsentere fire forskellige indgangsvinkler og nedslagspunkter med relevans for netop denne kioskbasker, der på ingen måde synes at tabe noget af sin popularitet som tiden går.
Magnus Tessing Schneider vil tale om operaen fra et dramaturgisk og historisk synspunkt med udgangspunkt i urproduktionen og tidlig opførelsespraksis.
Derudover er der to oplæg af mere praktisk karakter: Simon Duus taler om sin nye oversættelse af Don Giovanni, der rammer landets scener i næste sæson.
Freja Friberg Lyme deler sine tanker om, hvordan man som operachef og instruktør kan forsvare at sætte en opera med et så gammeldags menneske- og kvindesyn op, så det giver mening for et nutidigt publikum.
Oplægsdatoer:
9.3 Simon Duus
16.3 Niels Holger Petersen
23.3 Freja Friberg Lyme
6.4 Magnus Tessing Schneider
Forleæsningsrækken er åben for alle faggrupper i DSF. Tilmelding kan ske senest fredag kl. 12 før kommende søndag.