Workshop
Online: Stemmeværksted med Naja Månsson
Naja Månsson
Naja Månsson har mere end 20 års erfaring med at undervise og behandle professionelle stemmer. Hun er uddannet i klassisk sang og har specialiseret sig i stemmearbejde og stemmerehabilitering, med videreuddannelse hos blandt andre Barbara Houseman (UK), Trish McCaffrey (US), Ann Rodiger (US), Abbie Furmansky (DE), John Norris (DE), Guido Witte (DE), Henry Buck (US) og Anne Rosing (DK). Hendes arbejde bygger på en helhedsorienteret tilgang, der integrerer viden fra blandt andet Franklin Method, Alexanderteknik og Anatomy Trains.
Naja har arbejdet med scenekunstnere i hele Skandinavien og har undervist ved institutioner som Det Kongelige Teater, Fredericia Teater, DR, Academy of the Arts i Reykjavik, Teaterbutikken, Den Danske scenekunstskole, Arktisk Universitet, Norges skuespillersenter, Den Norske Opera og Ballet og Savery Academy.
Giv din stemme den opmærksomhed, den fortjener.
Over fire formiddage mødes vi online via Zoom til et nærværende og praksisnært stemmeværksted, hvor du får konkrete redskaber til at styrke din stemmes sundhed, bæreevne og bevidsthed.
Dette forløb er skabt til dig, der arbejder professionelt med stemmen og som ønsker en stabil, fri og fleksibel stemme, der kan holde til hverdagens prøver, optagelser og forestillinger.
Vi vil arbejde med:
- Grundig og effektiv opvarmning
- Krops- og åndedrætstræning, der styrker støtte og forankring
- Bevidsthed om airflow og åndedrætsflow
- Udvikling og forståelse af klang, dynamik og volumen uden at presse
- Smidighed og frihed i kæbe, tunge og strube.
- Afspændingsteknikker og guidet strubemassage
- Øvelser der integrerer krop, åndedræt og stemme i en helhed
Formålet er ikke blot at “varme op”, men at opbygge en dybere kropslig forankring og en større stemmebevidsthed så din stemme føles fri, mere resonansfuld og bæredygtig.
Hver gang består af:
60 minutters guidet LIVE træning med Naja og derefter 15 minutter afsat til individuelle spørgsmål.
Du får dermed både kontinuerlig, kropslig træning og mulighed for at få sparring på netop dine stemmemæssige udfordringer.
Vi arbejder præcist, roligt og med respekt for den enkelte stemmes behov. Du får konkrete øvelser, som kan implementeres direkte i din daglige praksis både som opvarmning og som vedligeholdelse af dit instrument.
Der udloddes endvidere 4 online solo sessions (a’ 60 min) hos Naja – via lodtrækning blandt deltagere på de enkelte dage -1 session for hver dag.