Workshop
VOICE-OVER KURSUS MED JOHAN ASSING HØYER OG MADS HJULMAND
Mads Hjulmand
Johan Assing Høyer
Johan Assing Høyer er re-recording mixer og lyddesigner med 17 års erfaring inden for film-, tv- og musikproduktion.
Han har tidligere arbejdet hos Sun Studio og Freezone.
Vil du mestre kunsten at formidle udelukkende med stemmen?
Denne intensive to-dages masterclass er for dig, der ønsker at arbejde professionelt som speaker eller voice-over artist – uanset om du er nybegynder eller har erfaring med reklamer, brandfilm, radio spots, podcasts, dokumentarer, lydbøger, e-learning, oplysningskampagner, tegnefilm eller call-centersystemer.
På kurset får du både teori og praksis, inklusive opsætning af hjemmestudie, og masser af tid bag mikrofonen i trygge, professionelle rammer. Du bliver klædt på til at løfte dit niveau og skabe flere jobmuligheder i branchen. Forvent hjemmearbejde efter første dag, men ingen forberedelse inden kursusstart.
Underviserne, Johan Assing Høyer (Lydbror) og Mads Hjulmand, har mange års erfaring som henholdsvis lyddesigner og indlæser og arbejder til daglig med kampagner for kunder i ind- og udland.
Deltagere afslutter med en håndfuld skarpt producerede stemmeprøver og mulighed for optagelse i relevante castingarkiver.
NB: Kurset foregår i Lydbror lydstudie, Ny Vestergade 7C, 1471 København K (i baggården)