Workshop
Filmskuespil-workshop med Søren Balle
5 dage, 6.-10. november
Søren Balle
Søren Balle er uddannet filminstruktør fra Den Danske Filmskole, men har også studeret Film- og Medievidenskab og læst på Journalisthøjskolen. Han spillefilmsdebuterede i 2014 med Klumpfisken, en særegen egnsfortælling, der blev belønnet med fire Robert- og Bodil-statuetter. Efterfølgende har han arbejdet på en lang række fiktionsserier, heriblandt Herrens Veje, Bedrag, The Rain, Fred til Lands og Equinox, både som episodeinstruktør og som konceptuerende instruktør.
Sidste tilmelding: 01-10-2023
Kontaktperson: Karin Iwersen ( ki@skuespillerforbundet.dk )
“Samspillet mellem skuespilleren og den filmiske iscenesættelse”.
Kurset er et træningsforløb i skuespilteknikker målrettet til den filmiske iscenesættelse. Formålet er at øge skuespillerens filmiske bevidsthed ved at lære at se sig selv gennem kameraet og skabe kontakt mellem skuespillerens præstation og den mere tekniske visuelle iscenesættelse. Vi tager udgangspunkt i konkrete scener, som optages og iscenesættes for kameraet. Kurset vil kredse om en række kerneelementer i den filmiske iscenesættelse, som fx:
– samspil mellem kamera og skuespiller
– kameraets blik & visuel fortælling
– teknisk forståelse for filmisk iscenesættelse
– arrangementet
– moment & flow
– forberedelse og scene-analyse
– rollens funktion i scenen
– filmsettets opbygning
– samarbejde med instruktøren
– samarbejde med medspillere
Vi tager desuden også afsæt i deltagernes egne erfaringer fra settet, hvorfor det er en forudsætning, at du har en vis erfaring som skuespiller fra film- og tv.