Kursus

Metodekursus med Kamilla Wargo

4 dage: 14.-17. september kl. 10-16
Kamilla Wargo Brekling

Kamilla Wargo Brekling

Kamilla Wargo Brekling er autodidakt instruktør og har stået bag en lang række anmelderroste teater- og danseforestillinger på nogle af Nordens største scener. Hendes forestillinger har bl.a. spillet på Det Kgl. Teater, Operaen, Nationalscenen Bergen, Stockholms Stadsteater, Teater Republique, Edison, Mungo Park m.fl. To gange har hun modtaget en Reumert for henholdsvis Om et øjeblik i 2007 og Kvinde kend din krop i 2011.

Sidste tilmelding: 09-08-2026
Kontaktperson: Karin Iwersen ( ki@skuespillerforbundet.dk )

Hvordan skaber man en rammende monolog? Og hvordan iscenesætter man den? På dette kursus får du indsigt i de tilgange og teknikker sceneinstruktør og dramatiker Kamilla Wargo benytter i sit arbejde.

Med monologen i centrum vil Kamilla i samarbejde med deltagerne undersøge skabelsen af scenisk materiale. Ord og følelser udfoldes med på fokus på hvordan en lille historie kan fortælle noget stort. Undervisningen kommer til at veksle mellem tekstarbejde og praktisker øvelser.

Den autodidakte sceneinstruktør Kamilla Wargo er en af de mest aktive i Danmark. Hun har udviklet og skabt forestillinger til flere etablerede scener – både herhjemme og i udlandet. Hendes arbejde ligger i feltet mellem dans, teater og performance og er typisk kendetegnet ved et meget fysisk udtryk, hvor skuespillernes særegenhed, færdigheder og talent er i centrum.