Kursus

Selftape med Thomas Chaanhing

5 dage: 2.-6. november kl. 10-16
Thomas Chaanhing

Thomas Chaanhing

Læse mere om Thomas Chaanhing her

Thomas Chaanhing er skuespiller, uddannet i Sverige i 2001. Gennem sin karriere har Thomas haft større og mindre roller i skandinaviske produktioner og de seneste år har han også fået hul igennem til det internationale marked. Blandt andet har han medvirket i Netflix’ Marco Polo, de britiske serier Strangers og Chimerica samt den amerikanske serie Ransom.

Siden maj 2025 har Thomas været bestyrelsesmedlem i Dansk Skuespillerforbund.

Sidste tilmelding: 27-09-2026
Kontaktperson: Karin Iwersen ( ki@skuespillerforbundet.dk )

På dette ugekursus vil du i et trygt og inspirerende rum komme til at prøve kræfter med filmskuespil og selftapes.

Skuespiller Thomas Chaanhing deler ud af sine mange erfaringer med fokus på arbejdet foran kameraet og optagelsen af et godt selftape. Deltagerne vil blive taget igennem, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer, samt hvordan man får mest muligt ud af det udstyr, man har til rådighed. Thomas arbejder selv ud fra Ivana Chubbucks teknik og bruger eksempler på hvordan man kan integrere dele af den teknik i sit arbejde

Kurset er hands-on, og som deltager skal du selv en del på gulvet og prøve kræfter med optagelse af et selftape, kamerabevidsthed og filmskuespilteknik. Deltagerne vil få tilsendt 1-2 scener, der skal læres udenad, et par dage inden kursusstart. En øvelse, der simulerer den tid, man normalt ville have til rådighed, når man får et selftape. Der arbejdes parvis og scenerne optages.

Forløbet afsluttes med en gennemgang af de forskellige scener med fokus på, hvad der fungerer og ikke fungerer. Der gives tips og råd omkring bevidsthed om kamera og teknik, og som deltager vil du gå fra kurset med en fornyet forståelse for hvad der skal til for at levere et mindeværdigt selftape.

NB: Der arbejdes med engelske tekster på kurset.