Workshop

FÅ STYR PÅ ÅRSOPGØRELSE OG SKATTEFRADRAG MED BENT MALINOVSKY

8. april
Bent Malinovsky

Bent Malinovsky

Revisor Bent Malinovsky driver sin egen revisionsvirksomhed med speciale inden for musikbranchen og andre udøvende kunstneres økonomi. Han har været ansat i musikorganisationen DJBFA og har desuden været aktiv på den danske musikscene som bassist og steelguitarist.

Læs mere: www.bent-malinovsky.dk

Sidste tilmelding: 2024-04-08

Et håndgribeligt og forståeligt kursus i, hvordan du som scenekunstner griber beskatning og årsopgørelse an.

Bliv opdateret på hvilke udgifter, der kan trækkes fra på årsopgørelsen, og hvordan du gør det. Hvert år sker der lovændringer m.v., og måske går du glip af skattefradrag, som du har mulighed for at få.

Du bliver taget igennem alt lige fra basal gennemgang af, hvordan man udfylder en årsopgørelse, hvad man skal være særligt opmærksom på i forhold til kunstneres beskatning, og hvad der sker, når man går fra arbejdstager til freelancer (og omvendt), mm.

OBS. Man kan bede om at få genoptaget sin årsopgørelse, hvis man f.eks. har overset et fradrag eller en indkomst indenfor de sidste 3 år. Tjek skat.dk for nærmere information.

For yderligere skatteinformation henvises også til: http://dansk-kunstnerraad.dk/kunstnernes-beskatning/

NB. kun fysisk deltagelse er muligt. Eventet streames ikke.