Event

Kræver det et digitalt liv at slå igennem i branchen? Medlemsevent

23. november kl. 17.00
Sebastian Alstrup

Sebastian Alstrup

Kristoffer Eriknauer

Kristoffer Eriknauer

Niels Erling

Niels Erling

Sidste tilmelding: 2023-11-22

“Kræver det et digitalt liv at slå igennem i branchen?”

Det spørgsmål stillede den nyuddannede skuespiller Sebastian Alstrup sig selv og sine følgere på Instagram. For ham fyldte de sociale medier for meget i hans liv, og han har i dag skruet sin digitale tilstedeværelse ned til et absolut minimum. Omvendt benytter en anden ung skuespiller, Kristoffer Eriknauer, i udpræget grad sociale medier såvel privat som en professionel platform.

Men hvordan balancerer man det at være til stede på sociale medier med et ønske om ikke at bruge al sin tid i et digitalt rum? Og er det overhovedet en mulighed som skuespiller, sanger, danser eller performer ikke at være online i en tid, hvor alle kæmper om den digitale opmærksomhed?

Til dette medlemsevent skal vi både møde Sebastian og Kristoffer og høre, hvilke tanker de gør sig om emnet og hvordan de håndterer sociale medier i deres professionelle liv. Samtidig har vi inviteret sceneinstruktør Niels Erling til at give os hans syn på problematikken set fra en arbejdsgivers vinkel.

Vi har ingen forventning om at nå frem til den endegyldige (digitale) sandhed, men vi håber at dette event vil gøre os meget klogere på emnet gennem personlige historier, nysgerrige spørgsmål og gode erfaringer fra panelet og vores medlemmer.

Skuespiller Christine Exner vil moderere snakken, og forbundet byder på snacks og drikkevarer undervejs.

Kontakt: Michael Oxfeldt / mox@skuespillerforbundet.dk