Workshop

Skriveworkshop med Rhea Leman

4 dage: 16.-18. sep. + 20. sep.
Rhea Leman

Rhea Leman

Dramatiker og instruktør, Rhea Leman, født i New York City, bosiddende i København siden 1981. Rhea har en Masters of Fine Arts, M.F.A., in Writing for Stage and Screen, Lesley University, U.S.A, samt en Bachelor of Fine Arts, B.F.A. in dance, Boston Conservatory of Music, U.S.A.

Rhea har som dramatiker bl.a. forfattet stykkerne “Arendt, at se i mørke”, “Leve Livet”, “Gorilla”, “Hitler on the Roof”, Opera “The Rosenbergs” og til DR ‘Hjerteflimmer’. Rhea var leder af danseteaterkompagniet Teater Tango fra 1983-1998, og har siden 2009 været leder af Dramafronten, der arbejder med udvikling af ny dansk dramatik. Rhea har instrueret og koreograferet en lang række forestillinger både på scenen og for DR-TV, bl.a. på Det Kgl. Teater, Jomfru Ane Teatret og Café Teatret. Rhea blev Reumert-nomineret for stykket “Leve Livet” i 2019 og “Gorilla” i 2013, og modtog Allen-prisen for sit dramatiske virke i 2014. Statens Kunstfonds legatudvalg for Scenekunst har i 2014 præmieret Rhea Leman for instruktionen af stykket, “Historien Bag Muren”

Rhea var formand for Kunstrådets Scenekunstudvalg, og var medlem af Statens Kunstråd (2003-07) samt medlem af Københavns Scenekunstudvalg (2009-2015).I 2003 deltog Rhea i North by Northwests europæiske skriveprogram, hvor hun blev introduceret til Frank Daniels skrivemetode. I 2004 blev hun udvalgt til North by Northwests træningsprogram for undervisere, Samurai, og hun har lige siden undervist i denne metode, som hun finder både dynamisk og øjenåbnende.

Sidste tilmelding: 11-08-2024
Kontaktperson: Karin Iwersen ( ki@skuespillerforbundet.dk )

Dette kursus er for alle, der er interesserede i manuskriptskrivning. Du vil blive introduceret til nogle af de forskellige elementer: skabe karakterer der er virkelige og interessante, handling og struktur inddelt i akter, skrive dialog der lyder autentisk.

Deltagerne vil ikke blot opnå bedre forståelse for, hvordan stykket/manuskriptforfatteren fungerer, men vil også få mulighed for selv at prøve at skrive og færdiggøre en kort tekst.

NB. der undervises ikke torsdag 19. september.