Åben Studio
Stemmen i bevægelse med Naja Månsson
Naja Månsson
Naja Månsson har 13 års erfaring med at behandle og undervise professionelle stemmer. Hun har efter sin kandidatuddannelse i klassisk sang specialiseret sig yderligere indenfor faget. Herunder uddannelse i stemmerehabilitering hos Anne Rosing, super vision hos voice teacher Trish McCaffrey (US), alexanderteknik lærer Ann Rodiger (US), bodyworker Guido Witte (DE), akupunktør Henry Buck (US), voice teacher Abbie Furmansky (DE) og voice coach John Norris (DE)
Naja har arbejdet med sangere og skuespillere solo på workshops i hele Skandinavien. Bl.a. Den Danske Scenekunstskole, Fredericia Teater. Det Kongelige Teater. DR – Radio og TV, Den Norske Opera og University of the Arts, Iceland og Norges Arktiske Universitet mm.
Dette Åben Studio forløb henvender sig til skuespillere, sangere og musicalperformere.
Det er et stemmeværksted, hvor du får indsigt i dynamisk træning og vedligeholdelse af stemmen gennem arbejde med krop og åndedræt. Vi fordyber os i at skaber en friere og sundere stemme ved bl.a. bevidsthed om rygsøjlens frie bevægelighed, kropsholdningen, smidigt bindevæv, åndedrættet og støtten mm. Du får øvelser til din daglig træning samt lærer at afspænde kompensatoriske spændinger i struben. Det er dynamisk træning med fokus på smidighed og styrke af bl.a. core muskulatur, ryg, mellemgulv, kæbe, hals, bækken, tunge og nakke. To af undervisningsgangene vil vi være akkompagneret af en pianist, hvor deltagerne får mulighed for at teste, hvad de forskellige øvelser gør ved stemmen.
Individuelle behandlinger (max 10 pladser).
Udover træning om torsdagen er der 1 times individuel session pr. deltager. Deltagerne aftaler selv tid med Naja ved fremmøde til træningen om torsdag og senest sidste undervisningsdag..
Der er ubegrænset plads til træningen, dog max plads til 10 solo tider. Tildeles efter først til mølle.