Workshop
Filmskuespil og Chubbuck workshop med Kari Vidø
Kari Vidø
Kari Vidø er uddannet filminstriktør fra Den Danske Filmskole og certificeret underviser i Chubbuck-teknik. Hun har arbejdet professionelt med film, TV, teater og radio de sidste 30 år som både instruktør, manuskriptforfatter og dramatiker, senest med spillefilmen Paranoia fra 2024. Som underviser har Kari bl.a. undervist på Den Danske Filmskole, Panorama Agency og Den Europæiske Filmhøjskole i Ebeltoft.
NB. ingen ledige pladser efter fristen 24. april, men ventelisten er åben indtil 30. maj pt.
Chubbuck-teknikken består af 12 redskaber, som alle er meget effektive og hjælper dig til at skabe et unikt og troværdigt bud på rollen ved at personificere teksten med stof fra dit eget liv. Du får en metode til at forstå, hvad der driver dig i scenen og ikke mindst hvorfor. Og du lærer at være rollen, fremfor at spille den. Teknikken er også særdeles velegnet til castings og self tapes.
Du vil få tilsendt en scene og en scenepartner på forhånd. Når vi mødes, viser I scenen, så der er noget konkret at hænge teknikken op på, hvorefter I guides ift. Chubbuck-teknikken. Det er en metode, der går dybt, fordi vi arbejder med personligt stof, men det kommer til at foregå i et fortroligt rum og ingen forventes at dele ud af ting, de ikke har lyst til. Og mit fokus vil hele tiden være at få karakter og tekst til at leve.
Kari Vidø har arbejdet over 30 år som professionel manuskriptforfatter og filminstruktør indenfor mange, forskellige genrer og platforme (teater, tv-serier, film, reklame og radio), og er uddannet instruktør fra Den Danske Filmskole med efterfølgende kurser i Meisner, Method acting og Mike Leigh.
En masterclass i Chubbuck-teknikken var imidlertid en decideret aha-oplevelse for Kari, og hun blev certificeret underviser af Ivana Chubbuck i Los Angeles i 2019. Siden har hun undervist over 100 skuespillere i alle aldre og niveauer i denne teknik, som er meget effektiv. Kari bruger selv metoden som instruktør – i castingprocessen, til læseprøver og under optagelserne, senest i spillefilmen „PARANOIA‟.
Som underviser har Kari Vidø bl.a. været lærer på Ebeltoft Filmhøjskole, Den Danske Filmskole i samarbejde med Scenekunstskolen, Panorama Academy og Det Danske Filmskuespillerakademi.
NB. scenerne optages ikke på dette kursus.